REKA Gruppen

REKA Gruppen har gennem mere end 30 år beskæftiget sig med projektudvikling, salg og administration af fast ejendom.

 

Siden 1993 har virksomheden specialiseret sig inden for fritidssektoren med fokus på projektudvikling, opførelse og salg af feriehuse i større puljer. Igennem REKA Gruppens udvikling af ”sommerhus konceptet for feriecentre og feriehoteller” har virksomheden, som én af Danmarks største på dette område, udstykket, istandsat og solgt mere end 3.500 ejendomme og ferieboliger siden 1996 og opbygget udlejningsvirksomheden "Danske Feriecentre" med ni feriebyer i Danmark og to i Tyskland.

 

                  

 

REKA Gruppen var indtil februar 2004 hovedaktionær og driftsherre i Skandinaviens største og mest populære ferieby, Lalandia i Rødby. REKA Gruppen har siden 1999 forestået udviklingen og driften af feriebyen frem til salget til PARKEN Sport og Entertainment A/S i februar 2004.

 

I foråret 2007 solgte REKA Gruppen - i et fornyet samarbejde med PARKEN - 761 feriehuse i Lalandia i Billund, der bliver Nordeuropas største Ferie- og Oplevelsescenter med 1.500 feriehuse og 40.000 m² centerfaciliteter. 

 

I menupunkterne for feriehuse, fritidsgrunde og byudvikling  findes de projekter, som REKA Gruppen i øjeblikket har under udvikling og opførelse.