kontakt Reka Gruppen A/S

Boliger i byen

De seneste år har projektudvikling af parcelhusgrunde og beboelser i byområder været en del af REKA Gruppens aktivitet. Der er arbejdet med løsninger af hele byområder med både erhverv og beboelse, samt mindre parceller med 30-50 huse. I Aarhus og Københavns-området er flere projekter med omkring 30-50 rækkehuse udviklet, og der er fuld gang i byggeriet af projektet West Coast Park i Københavns sydhavn, der kommer til at huse 159 boliger og 2 mindre erhverv. I Odense har REKA Gruppen været en del af styregruppen, der arbejdede med udviklingen af et større havneområde på Odense Havn, hvor en masterplan for Byens Ø blev udarbejdet.

Efterspørgslen på attraktive beboelsesområder i byerne er stigende, og REKA Gruppen arbejder aktuelt med nogle spændende, velbeliggende byudviklingsprojekter.

Troldhøjen - igangværende byudvikling

Troldhøjen - igangværende byudvikling

Et område på ca. 200 parceller i Varde tæt på by, natur og skoler. Hele området er planlagt med legepladser, stier, veje, etc. inden udbud. Grundene sælges og udstykkes etapevis, for at opnå at de enkelte veje bebygges nogenlunde samtidigt og for at mindske gener for husejerne mht. tung trafik og byggerod. 

Læs om projektet under projektsalg
West Coast Park i Sydhavnen

West Coast Park i Sydhavnen

På Teglholmen i København er endnu et interessant boligbyggeri udviklet. Ejendommen West Coast Park opføres af KPC langs havnefronten på Teglholmen med kort afstand til Rådhuspladsen. Byggeriet er af en høj kvalitet, og der opføres 152 lejligheder fordelt på ca. 16.000 m² på denne yderst attraktive beliggenhed ved kajen. REKA Gruppen A/S har på vegne af investeringsselskabet West-Coast Real Estate II A/S, som er ejet af en gruppe stærke vestjyske investorer, købt grunden. Det første spadestik blev taget i foråret 2015 og lejlighederne vil stå færdige til udlejning primo 2017.

Se presseomtale i Børsen 4/12-14
Strandkanten i Esbjerg

Strandkanten i Esbjerg

Spændende projekt med 9 rækkehuse og dobbelthuse ved havet. Husene er opført i en spændende kubistisk stil, med tanke på den gode beliggenhed og udsigten mod vandet. Fra 1. sal er der adgang til den store tagterrasse, som ligger ovenpå carporten. Ådalen, mellem Hjerting og Sædding, er kun et stenkast fra stranden og hele området bag ved projektet er et stort naturområde med cykel- og gangstier, kælkebakker, hundeskov, etc. Husene sælges individuelt.

Læs om projektet under projektsalg
Skovkanten i Hvissinge

Skovkanten i Hvissinge

I det fredelige, grønne Hvissinge i Glostrup Kommune har REKA Gruppen sammen med Danhaus udviklet projektet Skovkanten. Der opføres og sælges 48 rækkehuse i 2 plan, alle med egen parkering, redskabsskur og syd- el. vestvendte haver. Området ligger med en fantastisk god adgang til naturen. Der er kun få hundrede meter til Vestskoven, Vestvolden, Oxbjerget og Danmarks største sten, Hvissingestenen. Projektgrunden ligger i den østlige del af Hvissinge med et lille gadekær, tæt på rideskole og med et net af stier til skole og daginstitutioner.

Læs om projektet under projektsalg
Vallensbæk

Vallensbæk

Projekt med 34 rækkehuse, der opføres og sælges individuelt, placeret i et nybyggerkvarter i Vallensbæk Nordmark i Vallensbæk Kommune. Husene opføres i 2 plan og i forskelligfarvede teglsten i en stil, der får tankerne over på de hollandske kanalhuse, med udtryksfulde og forskelligartede husgavle. Der er lagt stor vægt på den nye ejers medbestemmelse og mulighed for individuel indretning af huset. 
 
Læs om projektet under projektsalg
REKA Gruppen A/S Tlf. 7022 5933

Køb, udvikling og management af attraktive boliginvesteringsejendomme i de største danske byer samt professionel projektudvikling af fritidsgrunde, byggegrunde, feriecentre og -huse (bl.a. Lalandia) har siden 1994 været REKA Gruppens forretningsgrundlag.

© 2016 Reka Gruppen A/S, All Rights Reserved