18/1/2018

Ny karré skyder i vejret på Teglholmen

Teglholmen er et boligområde i rivende udvikling og i samarbejde med KPC, opfører vi karréen på byggefelt B. 
Området er kendt for sin forskelligartede arkitektur, som giver karakter og en god stemning. Der opføres i alt 71 boligenheder og hver lejlighed har som minimum én stor rummelig altan. Karréen bygges i 6 etager i det nordvestlige hjørne og 4 etager i det sydøstlige hjørne, hvilket giver et harmonisk helhedsindtryk og det rigtige lysindfald i boligerne, samt de bedste solforhold til det dejlige gårdrum.
Facaderne opdeles som mindre byhuse ved tilbagetrækning af altaner og lodrette farveskift i facadeteglen, dette giver et spændende varieret udtryk. Til nogle af taglejlighederne langs kanalen, etableres private tagterrasser med adgang fra trappehuse. Det indbydende gårdrum, som etableres oven på den tilhørende parkeringskælder, bliver et mix af private og offentlige udearealer med adgang via 2 porte.

Området: 
Teglholmen er et område i rivende udvikling og bliver endnu mere attraktivt i takt med at flere bygninger færdigbygges, hvilket også kommer til at skabe endnu mere liv og atmosfære i området. I dag er der både skole, gode indkøbsmuligheder, caféer, kaffebar, streetfood, havnebad og offentlig transport i form af busser, havnebus og den kommende metro på Sluseholmen.
Teglholmens mange kanaler, giver en fantastisk stemning i området, ligesom kanalerne flittigt benyttes til kajakroning, sejlads m.m.
På cykel er du i indre by på under 15 min. og med kort afstand til motorvejen, kan du nemt komme ud af byen og til lufthavnen på ingen tid. Området har ligeledes en visionær plan for cyklister, hvor man via den kommende cykelbro i den nordlige ende, får hurtig adgang fra Teglholmen til Engholmene. Via cykelbroen bliver adgangen til eksempelvis Fisketorvet, Havneholmen, Islands Brygge, Vesterbro og Kødbyen og ikke mindst indre by endnu hurtigere.

Skriv dig på interesselisten og vær blandt de første der modtager nyt om boligprojektet.